GRAFISK ORDBOG

Selvom vi forsøger at tale et sprog uden alt for mange fagudtryk - kan det sommetider være nødvendigt. Vi har udarbejdet en lille grafisk ordbog med de mest almindelige udtryk. Men har du spørgsmål, så ring... hellere en gang for meget end for lidt!



Korrektur

Er betegnelsen for den kontrol der foregår, når en tryksag skal godkendes og fejl rettes inden endelig fremstilling.

Den foregår i samspil mellem kunde og trykkeri, og kan enten foregå:

1. På skærmen - sendes oftest som en pdf-fil.
2. På et print - oftest farveprint.

Ved større tekstmængder anbefaler vi, at der læses korrektur på et print. Enten af vi prnter et eksemplar, eller at kunden selv printer ud fra den pdf-fil, vi har sendt i korrektur.

Om korrektur og farver:
• De farver du ser på din skærm, kan du kun tilnærmelsesvis regne med! Alle skærme er kalibreret forskelligt, der findes ikke to skærme - der viser farverne ens!
• De farver du ser på et print, kan du også kun tilnærmelsesvis regne med! Print bruger nemlig andre farvetyper, måske også et andet farvesystem (se cmyk / pantone) end 'rigtigt' tryk.

Jamen, hvordan skal vi så godkende en farve?
Der findes faktisk kun en metode, der er 100% sikker. Nemlig at lave et 'rigtigt' prøvetryk! Det er dog - økomisk - ikke en særlig god løsning, da startomkostningerne i offset-tryk er forholdsvis dyre - hvorfor et prøvetryk bliver en dyr løsning.

Ved f.eks. brevpapir, trykkes logo oftest i pantone-farver. Vi bruger en pantone-vifte (farvevifte) når vi blander farver eller køber forblandede farver hjem fra 'farvefabrikken'. Hver farve har et nummer. Når først en farve er defineret ud fra pantoneskalaen, dvs. den har fået et nummer - er den så præcis, som det er muligt.

Bemærk dog: Vælges en anden papirtype - kan farven ændre sig lidt. Sammenlignes med et gammelt stykke papir - kan farve og papir sagtens ændre sig.

Hvad gør vi for at matche farver så præcist som muligt?
Vi bruger naturligvis både pantone og cmyk-vifter som reference. Vi måler farverne med dencitometer - og VIGTIGT: Vi opbevarer trykprøver af tidligere produktioner lystæt, som vi har en god sammenligningsreference.



Vi håber du finder inspiration og information om trykkeri, tryksager og grafiske udtryk. De er mange, nogle korte, andre lange - tekniske og enkelte sjove. Kender du f.eks. udtrykket en horeunge - eller fransk horeunge. Hvad med et bryllup og en begravelse? Hvis ikke - så få svaret her.


Venlig hilsen

Vissenbjerg Tryk A/S + Tommerup Tryk = Grafisk Knowhow
Med startrampe på Fyn, kun et stenkast fra Odense,
lander vi tryksager sikkert i hele landet