Automatiseret katalogproduktion, begyndende julehygge og stemmesedler

Vi er i gang med rigtig mange spændende opgaver i øjeblikket. Nogle har naturligvis med jul og nytår at gøre - fra årskalendere, julekort til kravlenisser, samt en lille håndfuld hjemmesider - blandt andet omstrukturering og genopbygning af en kundes ‘gamle’ website.

Julehyggen nærmer sig langsomt... og er heldigvis ikke afløst af julestress. Endnu... Valget er overstået, nogle blev stemt ind, andre hjem. Sådan er vilkårene.

Vissenbjerg - Tommerup Tryk fik opgaven med at levere stemmesedler til Assens Kommune. Trykningen er ikke det der tager tid, selvom 30.500 stemmesedler er en ganske pæn portion. 2-3-4 timer, ikke mere. Tilgengæld kræver layout, opsætning og korrektur - samt efterfølgende optælling enorm omhyggelighed. Ikke et punktum må sættes forkert, ikke en streg må være for tynd eller for kraftig. Der er nogle meget skrappe krav til layout, papir, optælling og pakning m.m., der SKAL overholdes.

En anden type opgave er katalogproduktion. En del kunder er i gang med at klargøre næste års katalog, så det ligger klar hos deres kunder først i det nye år.

Vi har i et par år arbejdet med semi-automatiseret katalogproduktion. Dvs. store dele at opgaven, som f.eks.: Varenumre, varetekst og billeder kombineres og hentes ind i en layout-skabelon, hvor det sidste kreative finish tilføjes.

Automatiseret katalogproduktion minimerer både fejl, korrekturgang, samt tid foran computerskærmen. Det foregår på den måde, at vi fra kunderne modtager et excel-ark med vare-data, som så flettes sammen med foto - alt i mens vi drikker en kop kaffe og får strukturert opgave, deadlines og den kreative finsih.

Den opgave vi lige nu er i gang med, handler om to store kataloger med over 500 produktdata, foto samt modelfoto. Det er en spændende opgave, vi løser i fællesskab med kunde og fotograf.

Samtidig med vi gør klar til tryk, automatiseres omarkiveringen af alle billederne til internetformat - så de kan bruges online på kundens website.

Det kan også sagtens lade sig gøre at automatisere mange andre typer opgaver, som f.eks. kort, visitkort, løsblade - hvor specifikke data automatisk hentes ind i en grafisk skabelon - i vores layoutprogram Adobe Indesign.

Har det interesse, så send os en mail på trykkeri@vissenbjergtryk.dk eller ring på 64 47 24 25.


Venlig hilsen
Vissenbjerg Tryk A/S - dit trykkeri på toppen af Fyn, et stenkast fra Odense
Industrivej 8 · 6492 Vissenbjerg · Tlf. 64 47 24 25.