Moderne 5-kamp

Lidt forsinket holdt trykkeriet i år sin sommerfest. Der har været travlt og mange tryksager er gået gennem produktionsapparatet, sommeren gik... og så blev det efterår og 15. oktober. Men en sommerfest skulle der være og en sommerfest blev der.

I år arrangede de ansatte en moderne 5-kamp, der bestod af 5 alternative sportsgrene. Og der blev kamp til stregen... det blev en drabelig og svedig dyst om flotte præmier.

Battle #1: Klokken 14.00 lukkede vi trykkeriet og kørte mod Odense Gocarthal på Cikorievej og fik brændt lidt gummi af. Battle #2: Dernæst kørte vi til en Føtex og handlede lidt ind... og den meget kreative konkurrence gik ud på at gætte beløbet på det indkøbte. Mellem os to... gik det ikke så godt for vores bogbolder :) Battle #3: Bordfodbold. Battle #4: Terningespil 10.000 - som vi havde fået lov at spille på Bull Diner (byens bedste burgere) og Battle #5: Bowling.

Vores lille meget moderne og fornøjelige 5-kamp kan måske være til inspiration. Det var i hvert fald fornøjeligt for os. Tak til alle for en go’ aften.



Venlig hilsen
Vissenbjerg Tryk A/S - dit trykkeri på toppen af Fyn, et stenkast fra Odense
Industrivej 8 · 6492 Vissenbjerg · Tlf. 64 47 24 25.